Slip frygten: Tips til at begynde på et nyt billede
Inden jeg begynder på et nyt billede, er min hjerne altid lige så fyldt med idéer som en stor pose bland-selv-slik fra biografen.
Altså af den tunge slags. Den jeg blander, når jeg ved, at filmen varer 3 timer, og der skal være nok guf til både mig, min kæreste og Netflix aftenerne de næste to weekender. Og selvfølgelig til de små hapsere, som jeg uundgåeligt kommer til at tage i løbet af hverdagene.
Men hovedsagen er, at jeg er rigtig god til at få idéer. Men så snart de skal føres ud i verden og omsættes til kunst, så kan al smagen nemt blive drænet fra mine mentale syrlige vingummier.
Er det kun mig, der mister al motivation, når jeg stirrer på et blankt lærred?
Som kunstner kan det for mig føles lige så overvældende at starte på et tomt tomt lærred, som dengang jeg i gymnasiet skulle skrive dansk stil.
Bevares, det er da absolut langt sjovere at lave fotokunst eller male, end det var at analysere gamle tørre danske digte.
Men derfor kan min motivation alligevel sagtens tage et ordentligt dyk. Og hvorfor?
Det er såmænd bare fordi, at der intet er på det blanke lærred. Uanset om det er et fysisk eller digitalt et af slagsen.
Når det er tomt og afventende, er det ligesom at stå med bland-selv-slik-skeen i hånden og kigge på de uendelige rækker af vingummier og lakridser. Hvor skal jeg starte?
Så hvad er det, der mangler?
I min logik er det den klare retning eller struktur, der mangler, når jeg skal starte på et nyt billede.
Der er simpelthen alt for mange muligheder. Og så kan det faktisk blive så svært at komme i gang med at skabe noget, at det giver mig flash backs til de forfærdelige danske stile.
Så står min kære hjerne med en megafon og råber af mig:
“Du kan lave lige det du vil”, “Der er ingen grænser for de ting, du kan kreere”, “Alt i hele verden er muligt på dit lærred”, “Sæt i gang!”
Men så kommer frygten for at fejle naturligvis snigende. Og det er nogenlunde lige så skræmmende som lyden af min dansklærer, der kom trippende i sine skyhøje hæle, imens hun bandede som en anden fængselsbetjent.
Hvilket efter sigende rent faktisk havde været hendes job, før hun blev gymnasielærer.
Du kan nok forestille dig, at jeg havde en god bunke respekt for hende. Og det har jeg også for min frygt for at fejle.
Og derfor er jeg nødt til at have et system, så jeg hurtigst muligt kan komme i gang og ikke sidder fast der, hvor jeg bare stirrer med døde øjne ind i computeren eller ned på det tomme stykke papir.
Så her får du min egen fremgangsmåde og tips til at holde fast i inspirationen, når jeg starter på et nyt billede.
Tips til at begynde på et nyt kunstnerisk projekt
Saml inspiration til et nyt billede
Nogle gange kommer mine idéer fra naturen, eller et stykke musik.
Andre gange er det en voldsom følelse, der sætter idéerne i gang. Måske har jeg lige oplevet noget godt eller skidt.
Eller jeg er blevet mindet om, at min angst stadig er derinde et sted.
Faktisk kommer min inspiration 9/10 gange fra mine følelser, hvilket du kan se, hvis du hopper over til min kunst her.
Jeg har nemlig et gennemgående tema, der handler om mental sårbarhed – altså min egen.
Men jeg henter også inspiration fra andre kunstnere. Det kan være fra kollegaer indenfor fotokunstens verden, men aller helst kommer den fra en hel anden slags kunst.
Så føler jeg nemlig heller ikke, at der er fare for, at jeg kommer til at kopiere en anden persons hårde arbejde.
Sådan gør jeg
- Jeg samler inspiration fra alt omkring mig og skriver det gerne ned eller bruger en skitsebog. Jeg har jordens største ringbind med hurtige skitser og noter til fremtidige projekter.
- Så laver jeg en liste over alle de ideer, der taler mest til mig, inden jeg sætter mig foran mit nye billede. På den måde er jeg så forberedt som muligt, inden det "farlige" tomme lærred begynder at stirre på mig.
- Evt. bestemmer jeg mig for en specifik farvepalette, inden jeg starter. Nogle gange kan det være en god idé for mig at begrænse mig til nogle få farver, så jeg ikke bliver overvældet af mulighederne.
Research (det er ikke så kedeligt, som det lyder)
*Snork* tænker du måske, når jeg siger research. Men jeg bruger rent faktisk en god bunke tid på at planlægge min kunst, inden jeg hovedkulds kaster mig ud i et nyt billede.
Nogle gange er det nok for mig at danne mig et hurtigt overblik over mine muligheder, ligesom når jeg står foran slikbøtterne i biografen.
Men andre gange tager jeg mere krævende metoder i brug.
Det kan være, at jeg har set en ny teknik, som jeg ikke har prøvet før. Så er jeg nødt til at se et par YouTube videoer, inden jeg kaster mig ud i mit nye billede.
Men den største omgang research for mig kommer ofte, når jeg tænker over budskabet og historien i mit billede.
Så kan jeg give mig selv lov til at gå amok med at Google og kigge i mine opslagsværker over symboler. Gerne ledsaget af en god kop kaffe og et par syrlige vingummier fra bland-selv posen.
Ting, der kan researches
- Teknikker. For mig er det ofte nye måder at bruge Photoshop på til min fotokunst, men det kan også sagtens være maleteknikker.
- Materialer eller værktøjer. Har du længe haft lyst til at afprøve en ny slags maling, så kan du med fordel bruge lidt tid på at undersøge, hvordan du bedst bruger den. Det er også her jeg får downloadet eller selv laver nye "brushes" og tekstur-baggrunde til Photoshop.
- Symbolisme. Jeg er vild med finde symboler, som jeg kan bruge i min kunst. Symbolisme er nemlig en effektiv metode til at fortælle historier uden ord.
Jeg researcher oftest ved at læse bøger, Google eller tage online kurser.
Forbered dit lærred
En forholdsvis enkel måde at slippe for frygten for det tomme lærred, er hurtigt at få skriblet eller malet noget på det.
Okay, det lyder måske omvendt. For det er jo netop dér, frygten sætter ind.
Men jeg taler ikke om de banebrydende penselstrøj, som *selvfølgelig* skal få mig ind i kunstnernes “Hall of Fame”. Puha, det er faktisk også lidt rigeligt meget pres at lægge på mig selv. Det skal jeg da holde op med!
Nej, jeg taler om at få nogle hurtige streger eller farve ned på det tomme lærred.
Sådan forbereder jeg mit digitale lærred i Photoshop til et nyt billede med fotomanipulation
- Overblik. Alle billeder, jeg har tænkt mig at bruge, åbnes i forskellige vinduer. På den måde kan jeg visuelt se alle de elementer, jeg har at arbejde med.
- Komposition. Jeg hiver de enkelte billeder ind på mit lærred og laver en foreløbig opstilling, der kompositionsmæssigt giver mening. Mine billeder er altid kvadratiske, så jeg tænker gerne i tredjedele, når jeg placerer interessepunkterne.
- Hjælpelinier. For at huske de vigtigste steder i min komposition bruger jeg Photoshops træk-og-slip hjælpelinier.
Når jeg sidder med et fysisk lærred og min akrylmaling, gør jeg sådan her:
- Undermaling. Der er ikke noget så frygt-nedsættende som at starte med at male lærredet over med en enkelt farve. "Aaah, så er det ikke længere hvidt og frygtindgydende".
- Komposition. Jeg bruger altid et referencebillede, når jeg maler. Og det får linjer tegnet hen over, så jeg kan planlægge opbygningen af mit nye billede.
- Gitter. Mine malerier starter altid med et blyantsgitter, så jeg nemt kan overføre mit referencebillede til mit lærred. Jeg er rigtig god til at kopiere men knap så god til at male ud fra fri fantasi.
- Skitser. Ofte bruger jeg lang tid på mine blyantsteginger, før jeg hiver malingen frem igen. Det giver mig ro i maven, fordi det ikke føles så endeligt og bare kan viskes ud.
Konklusion
Mit gæt er, at hver eneste kunstner derude indimellem bliver skræmt af at skulle starte på et nyt billede.
Uanset om det er imposter syndromet, der banker på døren, eller frygten for ikke at leve op til andres forventninger.
Jeg forsøger altid at huske mig selv på, at det ikke behøver at være perfekt.
Og så tænker du måske, at du jo mægtig gerne vil have, at det er så tæt på perfekt som muligt, når du lægger det op til skue for verden. Og det er jeg helt enig i.
Men (og det er et vigtigt men) det behøver ikke at være perfekt fra starten.
At tillade mig selv at eksperimentere og fejle undervejs, hjælper mig med ikke at tage det hele så højtideligt.
En anden vigtig ting for mig er, at jeg er nødt til at huske mig selv på, at det bliver grimt i midten af processen.
Jeg når som regel altid til et punkt, hvor jeg tænker “Det går aldrig godt, hvad tænkte jeg på. Jeg ved ikke, hvordan man laver kunst. Skal jeg brænde det? Det bliver aldrig nogensinde godt nok til at vise til andre mennesker!”
Den følelse går heldigvis over igen. 95 % af tiden kan jeg få det rigtige udtryk frem. Og så er jeg okay med, at de sidste 5 % ender i skraldespanden.
Et par sidste hurtige råd på falderebet
- Tid. Tag pauser eller sov på det, når dit billede ikke makker ret. Nogle gange kommer jeg til at overarbejde min kunst, hvor jeg i stedet burde have trådt væk fra det.
- Tålmodighed. Det er okay, hvis du skal gå 17 gange rundt om dit lærred (eller computer), før du sætter dig ned for at male. Gå en tur og få lidt luft til hovedet, hvis du bliver alt for frustreret.
- Fokuser på processen. Prøv at glemme det endelige resultat i begyndelsen. Leg, eksperimenter og hav det sjovt.
At starte på et nyt kunstnerisk projekt kræver for mig både en stor bunke mod og tillid til mig selv og mine kreative evner.
I virkeligheden er det vigtigste egentlig bare at komme i gang. Og jo mere jeg arbejder på mit nye billede, jo mere fortrolig bliver jeg altid med min idé og arbejdsproces.
Så mit bedste råd er, at du skal acceptere dine fejl og huske at have det sjovt undervejs.
Og giv så også dig selv tid til en kop kaffe, en syrlig vingummi eller en tur i skoven.
Hvis du vil dele min blogpost, kan du med fordel bruge knapperne herunder. Og så siger jeg pænt tak og bukker, fordi du vil hjælpe mig med at nå ud til flere mennesker.