Gitte Kleo Fotokunstner
Fotokunst og fotomanipulation

Den Ultimative Guide til Fotokunst

Når du har læst min guide til fotokunst, vil du kunne kende forskel på fotokunst og portrætfoto.
Først er vi nødt til at kigge på, hvad der gør et fotografi til fotokunst. Derefter vil jeg fortælle dig, hvordan du kan finde din vision. Og så når vi til, hvilke forskellige virkemidler du kan bruge for at gøre dine billeder endnu bedre.
Vi skal desuden kigge på forskellige former for fotomanipulation, og så får du nogle retningslinjer til at printe dine billeder.
Til slut vil jeg fortælle lidt om limited editions, og så er du forhåbentlig klar til at kaste dig over din egen fotokunst!

Du vil altså kort sagt få at vide, hvilke kreative knapper du kan trykke på, så folk stopper op ved dine billeder!

Alle fotokunstnere er forskellige

Hvis du er ny indenfor genren, så velkommen til. Du vil hurtigt finde ud af, at der findes et hav af fotokunstnere derude. Derfor er der også mange forskellige holdninger til, hvad fotokunst er. Hvorfor? Fordi alle kunstnere er forskellige. Netop derfor kan et billede malet af Monet hænge på samme gallerivæg som en banan sat fast med tape! Kan du huske den?

Derfor er det nu alligevel en god idé at have lidt grundlæggende viden om fotokunst genren, inden du kaster dig ud i det, der er sjovest – nemlig at lave din egen fotokunst.
De kloge påstår, at vi er nødt til at kende reglerne, før vi kan bryde dem. Så derfor får du her en oversigt over de vigtigste ting du skal vide, så du selv kan komme i gang med at lave fotokunst.

Du skal kende intentionen bag fotokunsten

Der er stor forskel på, om du tager betalte portrætbilleder, dokumenterer livet i Københavns gader eller laver decideret fotokunst. Den korte forklaring er, at det gælder om at se på intentionen bag billedet og ikke kun motivet.

Så hvad skal der til for at tage et billede skridtet videre fra pænt og kommercielt til et decideret kunstværk?

Det dykker jeg ned i herunder, så bryg dig en lækker kop kaffe og smæk benene op på sofabordet, så går vi i gang.

Hvordan adskiller fotokunst sig fra andre fotogenrer?

Fotokunst eller kunstfoto er en spændende genre, fordi den er så alsidig. At forklare præcis hvad fotokunst er, er ligesom at skære alle malere over én kam og sige, at “der er folk der bruger maling på et lærred”.
Men, vi kan naturligvis blive enige om, at du er nødt til at fotografere for at lave fotokunst. Dog er der mange måder at tage billeder på, og derfor skal vi lige grave lidt dybere i definitionen.

Hvis du Googler lidt, vil du helt sikkert støde på det engelske udtryk Fine Art Photography. Og det er den betegnelse, der bedst forklarer, hvad fotokunst er.

Fine Art beskriver bedst fotokunst

Fine Art gælder alle former for kunst, der udelukkende produceres for sin æstetiske værdi og skønhed. Okay okay, det bliver måske lidt langhåret. Det betyder bare, at det udelukkende er lavet til at stå/hænge og se pænt ud.
Derimod er brugskunst (f.eks. lysestager, skåle i ler og møbler) fremstillet for at have en decideret funktion – som det lækre kaffekrus, der holder på min caffé latte.

Fine Art gælder alle former for kunst, der udelukkende produceres for sin æstetiske værdi og skønhed.

På dansk siger vi “kunst” om det hele. Men da mange gallerier også udstiller brugskunst, kan det blive svært at skille det fra hinanden. Fælles for al Fine Art er dog, at det typisk ikke laves på bestilling af en kunde men fremstilles for kunstneren selv.

Og så har det selvfølgelig til formål at blive solgt efterfølgende. Derfor har kunstneren frie hænder til at producere kunsten og skal først finde en køber bagefter. Det kan så gøres enten gennem et galleri, en kunstmesse eller ved at sælge det selv på nettet.

Hvilke fotogenrer egner sig ikke til fotokunst?

Fotokunst hører som sagt under Fine Art. Det betyder at dens eneste funktion er at pryde en væg med noget unikt og smukt. Netop derfor adskiller den sig fra de mange andre fotogenrer, der alle har en funktion:

Portrætfoto

Portrætfoto tager udgangspunkt i en kundes ønsker med det formål at forevige en bestemt person eller familie.
Herunder hører også boudoirfoto, som er smagfulde undertøjsbilleder taget for en kunde. Under portrætfoto kan du også finde billeder af gravide og de populære “Mommy and Me” billedeserier.
Men fælles er, at billederne er blevet bestilt af en kunde.
Portrætfoto kan naturligvis også bruges som fotokunst, men så er billederne ikke produceret for en kunde.

Bryllupsfoto

Bryllupsfoto bestilles af en kunde som et minde om den store dag. Der findes fantastiske bryllupsfotografer derude, men igen er det en bestillingsopgave og ikke kunst.

Reklamefoto

Reklamefoto bruges kommercielt med det eneste formål at sælge enten et produkt eller en ydelse.
Det gælder også madfoto og “food art”, som er meget oppe i tiden i øjeblikket. Hvis det er lavet for at sælge et produkt, så er det nemlig et reklamefoto.

Fashionfoto, som du finder i magasinerne, hører også hjemme under de kommercielle reklamefotos. Også selvom der efterhånden er en del vanvittigt dygtige kendte fashion fotografer, der udstiller på nogle af de største gallerier.

Dokumentar eller fotojournalisme

Dokumentarfoto og fotojournalisme skildrer en begivenhed eller situation og har en stor nyhedsværdi. Derfor har de en decideret funktion og er ikke Fine Art. Men men men, igen findes der naturligvis ikoniske billeder, der kan ses som kunst.

Alle fotogenrene kan danne baggrund for fotokunst. Dog har de alle et kommercielt udgangspunkt. Det vil sige, at hvis du skyder i de kommercielle fotogenrer, så er du nødt til at bryde de almindelige rammer og regler for at gøre dine billeder til kunstværker.

Hvis du skyder i de kommercielle fotogenrer, så er du nødt til at bryde de almindelige rammer og regler for at gøre dine billeder til kunstværker.

Hvilke fotogenrer egner sig bedst til fotokunst?

Så skal vi naturligvis også tage de fotogenrer, der gør sig rigtig godt som Fine Art.

Landskabsfoto

I et landskabsfoto lægges der stor vægt på komposition og farver. Ofte leges der med lang eksponeringstid for at skabe smukke drømmelignende effekter i vand eller nattescener. Derfor er det her du finder uanede mængder af smukke skove, søer, bjerge, reflektioner i vand og leg med lys i mørke.

Arkitekturfoto

Fotografer, der specialiserer sig i at tage billeder af bygninger og anden arkitektur, har et virkelig godt øje for at se kompositioner og linjer. Af denne grund er det her du ofte vil kunne genkende det gyldne snit. Men der ligger også et stort arbejde i at få lys og skygger til at gå op i en højere enhed.

Modelbilleder

Modelbilleder en fantastisk måde at lave Fine Art på. Dog skal det kommercielle udtryk helt væk til fordel for kunstnerens vision og kreativitet. Det er også i denne genre, du vil se min fotokunst folde sig ud.

Denne slags billeder er altid kunstigt opsat, hvilket betyder, at det er fotografen, der poserer modellen.
Modelbilleder kan sagtens bare være “pæn pige på røvsyg baggrund”. Det var dér jeg startede min fotografkarriere, og det er bestemt ikke kunst. Men det har potentiale til at være meget mere end bare et kedeligt billede.

Dog kræver det, at du lægger en masse tanker i dit billede før du tager det. Eller at du er heldig at få et tilfældigt godt skud ind i mellem dine billeder af “pæne undertøjsmodeller der smiler”.

Men med den rigtige planlægning, kan du sagtens tage dine modelbilleder et nøk opad og begynde at lave fotokunst.

Streetfoto

I stedet for kun at dokumentere situationer i gadelivet, skal der vækkes nogle følelser. Du skal væk fra fotojournalismen og finde din egen vision frem.
Komposition, lys og farver kan gøre meget. At vente på at fange en person i den helt rette posering eller lysstråle, kan gøre endnu mere.
Der kan naturligvis også bruges modeller til streetfoto, og nogle fotografer laver meget abstrakte og smukke billeder i genren.

Hvordan definerer man fotokunst?

Vi har fået skåret ud i pap, at fotokunst kun har den ene funktion at være udsmykkende på en væg og absolut ikke have en eneste kommerciel pixel. Men en anden måde at se det på er, at alle de kommercielle fotogenrer handler om hvad kameraet ser, altså en naturlig gengivelse af motivet, hvor fotokunst udelukkende handler om hvad kunstneren ser.

Alle de kommercielle fotogenrer handler om hvad kameraet ser, men fotokunst handler udelukkende om hvad kunstneren ser.

Så sidder du måske med din kaffe i hånden og let rynkede øjenbryn og tænker, at der da ikke er den store forskel, men i virkeligheden er dette hele humlen til at definere et kunstværk.

Derfor bliver kameraet simpelthen kun til et værktøj, der bruges til at få kunstnerens vision og ide ud i verden. Og formålet med billederne bliver at fokusere på den originale tanke, der ligger bagved det at tage selve billedet.
Hele det kunstneriske udtryk går igen i både selve fotograferingen, efterbehandlingen, trykmetoden og indramningen for at gøre det til ét samlet kunstværk.

Hvad er formålet med fotokunst?

Bare fordi fotokunstneren har frie hænder, betyder det ikke at billederne er formålsløse. Fotokunst generelt vil altid have det formål at fremprovokere en følelse hos beskueren. Det kan være glæde, sympati, lettelse eller varme, men det kan også sagtens være vrede, ubehag eller decideret væmmelse.

Har du nogensinde været på et galleri eller et kunstmuseum og tænkt “Det er godt nok grimt det der! Det kunne lille Olfert på 5 år have gjort bedre!”? Så er du absolut ikke alene. Men netop den reaktion er også en følelse.

Kunst skal ikke være smukt

Kunst behøver nemlig ikke altid være smukt. Det kan være kunstnerens ønske at fremprovokere netop undren eller de negative følelser. Hvorfor ville man ellers hænge en banan op med tape på en væg og kalde det kunst? Den er jo ikke ligefrem smuk.. men det er jo bare min mening – den følelse det vækker i mig!

Så glem alt om kun at lave pæne billeder, der ikke støder nogen. Hvis din vision er mere mørk og dyster, eller du som jeg har en fascination af den nøgne kvindekrop, så skal du absolut ikke være bange for at vise din kunst frem. Du kan sagtens blive taget seriøst i kunstverdenen. Det, at du skiller dig ud, er netop det der gør dig spændende!

Det, at du skiller dig ud, er netop det der gør dig spændende!

Udtrykket er vigtigere end teknisk korrekte billeder

Mange fotografer går efter at lave fuldstændig teknisk korrekte billeder. Og det giver da også rigtig god mening, hvis man lever af at lave kommercielle billeder til sine kunder. Men fotokunst behøver faktisk ikke at være teknisk fantastisk, for det er ikke perfektionen der gør det til et kunstværk. Det er evnen til at vække følelser hos modtageren.
Selv et rystet modelfoto eller et polaroidbillede kan ses som kunst, hvis der altså er en gennemtænkt intention bag billedet.

Konklusionen er, at der skal lægges stor vægt på tankerne og intentionen bag hvert enkelt billede. Der er altså ikke tale om hurtige snapshots fra ferien. Ofte er fotokunst planlagt lang tid i forvejen.
Det vil sige, at der for eksempel er lavet noter og skitser før fotoshootet. Der er tænkt over symbolik og komposition. Eller der er planlagt efter et bestemt vejrforhold eller tidspunkt på dagen.  

Kort sagt: Hvordan kan du planlægge din fotokunst på forhånd, så du er sikker på at få dit budskab og vision ud?

Hvad er en vision?

Din vision er din plan for dine billeder. Derfor skal der fokus på dit synspunkt, erfaringer eller oplevelser. Måske har du haft en hård opvækst eller brænder for at gøre verden opmærksom på klimakrisen. Eller måske er du bare født med en evne til at få folk til at smile gennem dine billeder.

Mange fotokunstnere skaber på baggrund af politiske, samfundsmæssige, miljømæssige eller sociale problemer. Så det korte af det lange er, at din vision som fotokunstner er din specifikke holdning eller synspunkt, som du gerne vil dele med verden, hvordan du vil dele den, og hvad du vil opnå med din kunst.

Hvis man graver ned under den overordnede vision, kommer så dit budskab og de temaer, du arbejder med.

Din vision er din plan for dine billeder. Din specifikke holdning eller synspunkt, som du gerne vil dele med verden, hvordan du vil dele den, og hvad du vil opnå med din kunst.

Hvordan finder man sin vision?

Visionen er din overordnede idé med din kunst. Derfor indeholder den en masse underpunkter.
Grib en blok og forsøg at svare på spørgsmålene herunder.

  • Hvad vil du fortælle i store træk med din kunst? Hvad er dit budskab?
  • Hvordan vil du fortælle det? Tænk over genre og det visuelle udtryk generelt.
  • Hvorfor laver du kunst?
  • Hvem vil du gerne have ser din kunst?
  • Hvor vil du hen med din kunst? Hvad er dit mål?
  • Hvilke forskellige temaer kan du tage op med din kunst, som alle passer med din vision?
Min vision som eksempel

Her er min vision for min kunst (ikke for bloggen men kun for fotokunsten) i korte træk:

  • Jeg vil gennem min kunst tale om mental sårbarhed og vise, at der er lys på den anden side, og at man ikke behøver at kæmpe alene.
  • Det vil jeg gøre med fotokunst af høj kvalitet, der har fokus på fotomanipulation. Jeg vil kun bruge kvindelige modeller, der selv kan relatere til mine temaer.
  • Kunsten er et kreativt fristed for mig. Den bedste følelse er de reaktioner jeg får, når folk ser min kunst og bliver rørt af den.  
  • Min målgruppe er især mennesker, der har været igennem noget hårdt og har brug for at vide, at de ikke er alene. Og alle der bør være mere i deres følelser og sårbarhed.
  • Jeg vil fortsat udstille mine billeder i Danmark og internationalt, og jeg vil opnå repræsentation af et stort galleri.
  • Mine temaer er: sårbarhed, frygt, død, ensomhed, sorg og vrede – alle tilsat et skud håb og lys
Fotokunst af kvinde i vand
"Help Needed", Fotokunst af Gitte Kleo

Hvilke virkemidler kan man gøre brug af som fotokunstner?

Når du har fundet din overordnede vision, skal du naturligvis i gang med at producere din kunst. Med andre ord skal du finde dit  visuelle udtryk.
Der mange muligheder for at understrege dine billeders temaer, og det er en rigtig god ide at have en plan, før du går ud med dit kamera og tager billederne.
Det betyder, at du kan bruge en række forskellige virkemidler til at drage beskueren ind i den verden, du har skabt.

Symbolik

Et vigtigt værktøj at gøre brug af som fotokunstner er symbolik, da de rette elementer kan lede tankerne i den rigtige retning.
Desuden kan symboler forstås af folk fra hele verden uden at kræve yderligere forklaring, da billedsproget er fælles for os alle. Ifølge Ordnet betyder symbolik “Brug af symboler til at repræsentere ideer eller begreber.”
Wikipedia skriver “Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning men som derudover også har en billedlig/overført betydning.”

Symboler kan forstås af folk fra hele verden, da billedsproget er fælles for os alle.

I praksis kan et symbol for eksempel være:

  • Hvid kjole = uskyld
  • Lanterne/stearinlys/fakkel = lys i mørket eller håb
  • Fugl = frihed, livsglæde, længsel, forandring eller perspektiv
  • Vand = livgivende, rensende, genfødsel, det ubevidste eller kaos
  • Ur = tid

Hvis du har lyst til at lære mere om symbolik, kan jeg varmt anbefale at du smutter over forbi mine Ressourcer til Kunstnere, hvor jeg anbefaler to bøger om symbolik.

Farver

Varme og kolde nuancer

At udvælge den rette farvepalet til et billede, kan være det lille pift, der får det hele til at føles som en samlet helhed. Derfor er det ofte det, der får din historie til at hænge sammen.

Det er vigtigt at tænke på, hvad du gerne vil fortælle, og hvordan du med farver kan understøtte din historie og følelser i billedet. Skal det se varmt og hyggeligt ud, så skal du finde de gule og orange nuancer frem. Men hvis du vil have et koldt udtryk, eller det skal ligne at det er nat, så er det alle de blå toner, du skal bruge.

Det er vigtigt at tænke på, hvad du gerne vil fortælle, og hvordan du med farver kan understøtte din historie og følelser i billedet.

Curves

I Photoshop kan man med flere forskellige værktøjer ændre hele billedets eller blot et enkelt elements farvetone. Det kan man for eksempel med “Curves”.

En scene i tusmørke kan fremhæves med en kold farve til skyggerne, hvorimod en varm orange kan bruges, hvis der er tale om et billede i stearinlysets skær.

Fotokunst af pige i skov med fotomanipuleret stearinlys
"Alone With My thoughts", Fotokunst af Gitte Kleo

På billedet herover har jeg brugt en orange farve koncentreret omkring stearinlyset for at give flammen varme.
Lyset var ikke tændt, da jeg tog billedet, men jeg har sørget for, at lysskæret rammer både modellen og træet. Det gør billedet mere realistisk.

Saturation

En anden mulighed er at trække farverne ud af billedet. I Photoshop hedder denne funktion “Saturation”, og den kan med fordel bruges til at nedjustere varmen i modellens hudtoner. Det kan få dine modelbilleder til at se mindre kommercielle ud eller give en uhyggelig stemning.
Man kan også trække farverne ud af hele billedet og tilføje et “Sepia Fotofilter”. Det er en brunlig farve, der lægges ovenpå billedet, som kan give en gammeldags eller retro følelse.

Kropssprog

Når du fotograferer modeller eller bruger dig selv til et selvportræt, har du uendeligt mange muligheder for at fortælle en historie med både posering og udtryk.
Modellen kan med sit kropssprog bære hele billedet. Og så skal baggrund og effekter bare understøtte den samme historie.

Er det en trist eller eftertænksom stemning, du vil have? Så prøv at lade modellen krumme ryggen og kigge nedad eller helt væk.
Vil du have en opløftende og håbefuld stemning? Så lad modellen kigge lidt opad og have et mere åbent og derfor også positivt kropssprog.

Modellen kan med sit kropssprog bære hele billedet.

Derfor skal du undgå øjenkontakt

Fotokunst adskiller sig fra de andre fotogenrer ved sjældent at have en model, der kigger direkte ind i kameraet. Ofte er ansigtet dækket eller vendt væk. Og det er et lille kneb, som vi kan bruge som fotokunstnere.
Når modellen ikke kigger beskueren direkte i øjnene, er det lettere at sætte sig i hendes sted. Så handler det nemlig mindre om modellen og mere om den historie og følelse, som du gerne vil vise.
Der er dog altid en masse undtagelser, men det er en god huskeregel, hvis du er vant til at lave kommercielle modelbilleder, hvor øjenkontakten er supervigtig.

Hvad er fotomanipulation?

Når man taler om fotokunst, der er manipuleret, menes der at det har været igennem et billederedigeringsprogram som f.eks. Adobe Photoshop. Med andre ord er billedet ændret i et sådan omfang, at det ikke længere skildrer den ægte virkelighed.

Hvis du forestiller dig et billede af en mand med 4 arme, så har det sikkert været en tur igennem et billedebehandlingsprogram. Det samme gælder, hvis du ser en havfrue, en lyserød flod, en kvinde med vinger eller en flyvende bil. Men det er ikke altid, det er helt så gennemskueligt om et billede er blevet manipuleret med. 

Du kan se fotomanipulation som et værktøj til at lave en digital collage, hvor du kan klippe og klistre så tosset du vil.

Du kan se fotomanipulation som et værktøj til at lave en digital collage, hvor du kan klippe og klistre så tosset du vil.

Der er 4 trin af manipulerede billeder

Minimal fotomanipulation

Fotografier der er justeret i mindre grad, efter selve billedet er taget. Det kan være ved at rette på eksponeringen, fikse en skæv horisontlinje, justere en smule i hudtonerne, ændre billedet til sort/hvid eller fjerne røde øjne og bumser.

Disse ændringer kan sagtens laves i et program som Adobe Lightroom, som er ekstremt populært blandt fotografer. Lightroom kan ses som Photoshops lillesøter, der kan en masse, men ikke er lavet til decideret fotomanipulation.

Mange vil sige, at det ikke er decideret fotomanipulation, når man laver så små ændringer. Men det er vigtigt at forstå, at selvom man kun ændrer i småting ved sit billede, så manipulerer man dog stadig med virkeligheden.

Moderat fotomanipulation

Billeder der har været igennem Photoshop for at lave ændringer, der ikke bare er lys, hudtoner, skæve linjer og røde øjne.

Ændringer der er meget normale indenfor modelfoto, er manipulation af modellens udseende. Det kan være en slankere talje, større bryster, længere hals eller porcelænsagtig hud.

Det kan også ses som manipulation, når der lægges ekstra kunstigt lys på et billede, eller der skrues godt og grundigt på farverne. Eller hvis der fjernes en generende person eller ting i baggrunden.

Fælles for moderat fotomanipulation er, at du ikke længere kigger på et virkelighedstro billede. Men ofte kan du ikke regne ud, at ændringerne overhovedet er lavet.

Voldsom fotomanipulation

Når der decideret er manipuleret så meget med virkeligheden, at det bliver den bærende del af billedet, er vi ovre i voldsom fotomanipulation.
Det kan f.eks. være et billede, der er sammensat af mange forskellige fotografier. Mange køber stockbilleder på nettet for eksempel fra Adobe Stock.

Den måde jeg oftest arbejder med fotokunst på, er ved at bruge voldsom fotomanipulation. Derfor er mine billeder ofte sammensat af 15-20 forskellige fotos.

Netop derfor laver jeg mine egne stockbilleder og har et stort kartotek af landskaber, himler og diverse ting liggende.

Billeder der er manipuleret i denne grad, kan sagtens have en person, der har fået hovedet eller hænderne eller har fået en anden kjole på, end da billedet blev taget.

Et eksempel på voldsom fotomanipulation

Mit billede herunder er et eksempel på voldsom fotomanipulation. Farven på kjolen er ændret, baggrunden er klippet ud og erstattet med en anden og fuglene er sat ind senere.
Desuden har vandet fået en stærk tekstur, så den træder mere frem, og horisontlinien er flyttet i forhold til originalen.

Derudover er der lagt kunstigt lys og skygger på billedet, og himlen har fået både tekstur og en anden farve. 
Selvom du tydeligt kan se, at billedet er blevet manipuleret, ser det dog stadig nogenlunde virkelighedstro ud. i realiteten er det min egen fantasiverden, som jeg har bygget op helt fra bunden.

Fotokunst med voldsom fotomanipulation
"Shrouded in Grief", Fotokunst af Gitte Kleo

Surrealistisk fotomanipulation

Der findes en undergenre indenfor fotomanipulation, hvor virkeligheden skubbes så langt ud, at det bliver surrealistisk. Og ofte kan man slet ikke kende originalbilledet til sidst. Derfor bliver det tit til meget overdrevne eller nærmest umulige fotomanipulationer.

Det kan f.eks. være et billede af en kvinde uden hoved, en mand med et hul gennem maven, en hund der flyver eller en pige med vinger.
Kort og godt ting vi godt er klar over ikke eksisterer i virkeligheden.

Et eksempel på surrealistisk fotomanipulation

Mit billede herunder ligger i den surrealistiske kategori.
Billedet er sammensat af fire forskellige billeder af den
samme model, kæderne er kommet til efter billedet er taget, og jeg har givet hende brændende vinger. Vingerne er desuden en solnedgangssky, der er blevet hevet lidt i, duplikeret og spejlvendt.

Jeg har desuden fjernet baggrunden af træer. Og i bunden er der sat ekstra græs på, fordi originalbilledet ikke gik langt nok ned. Billederne er taget en overskyet dag for at undgå skygger (det gør det lettere at spejlvende og klippe sammen). Derfor har jeg efterfølgende selv lagt alle skygger og lys kunstigt på i Photoshop.

Modellen, der står op, har også fået en ny arm, da hånden var bedre på et af de andre billeder.
Til slut er der lagt tekstur på hele billedet for at give en malerisk effekt.

Billedet har jeg redigeret på denne måde for at fortælle en historie, der har med min vision at gøre. Nemlig at vi skal derud, hvor vi både føler os løftet op af flammende stærke vinger, men samtidig skal holde krampagtigt fast i kontrollen. Det er dér magien sker.

Fotokunst med voldsom fotomanipulation
"Harness Your Fears", Fotokunst af Gitte Kleo

Sådan printer du din fotokunst

Som fotokunstner er det vigtigt at tage en beslutning om, hvordan dine færdige billeder skal sælges. Derfor skal du tænke over, hvor og hvordan de skal printes og i hvor stort et oplag.
Der er naturligvis forskel på printkvalitet, og dit valg vil derfor afhænge af flere forskellige parametre.

Jo mere prestigefyldt galleri, jo flere krav har de til kvaliteten af dine billeder. Hvis du udstiller på den lokale café eller i et lille galleri, kan du slippe afsted med helt almindelige prints, men skal du udstille på de større gallerier, eller ønsker du at kunne tjene mere end blot et par hundrede kroner på dine billeder, så skal du overveje, hvordan du printer.

Jo mere prestigefyldt galleri, jo flere krav har de til kvaliteten af dine billeder.

Hjemmeprint er fint til det meste - men ikke til fotokunst

Printer du på din egen printer derhjemme, kan du få nogle rigtig gode resultater, der vil se super flotte ud på stuevæggen eller i farmors ramme på klaveret. Du kan finde en masse guides på nettet om hjemmeprint, og med det rette papir kan det gøres rigtig fint. En god nok printer vil også gøre, at du sagtens kan sælge de udprintede billeder til dine kunder. 
Da jeg havde min egen fotografvirksomhed printede jeg selv. Godt nok havde jeg investeret i en fancy A2 printer, der også kunne køre lærredsprint, men princippet er det samme: Det kan være en helt god kvalitet.

Fotohandleren er lidt bedre

Vil du tage det skridtet videre (hvis du altså ikke selv kan have et monstrum af en printer stående), så kan du smutte forbi en fotohandler. De kan lidt mere, og resultatet kan blive virkelig godt. Men hvis du er seriøs omkring at sælge din fotokunst til samlere, så er det stadig bare ikke helt godt nok.

ikke et ondt ord om fotohandlere – jeg har selv arbejdet i en fantastisk en af slagsen, men når det kommer til fotokunst, så kan de ikke helt være med. Billederne falmer med årene, og du kan bare ikke skrue prisen nok i vejret til at begynde at tjene noget seriøst på det – med mindre du kan sælge enormt mange billeder.

Hvordan printer man så sin fotokunst professionelt?

Print på glas, aluminium eller lærred/canvas

Du kan vælge at printe på glas, aluminium eller lærred/canvas. Det er lidt en smagssag, og ikke alt er lige godt. Men det vil hæve værdien fra hjemmeprint til lidt mere luksus.
Flere gallerier bruger glas eller aluminiumsprint, især ved udendørs udstillinger, da de kan tåle vind og vejr. Det er en rigtig god løsning, der heller ikke er alt for dyr.
Personligt ville jeg ikke printe på lærred, da kvaliteten bare ikke holder i længden. Min erfaring er, at hjørnerne hurtigt ødelægges, og farven nemt kradses af.

Flere gallerier bruger glas eller aluminiumsprint, især ved udendørs udstillinger, da de kan tåle vind og vejr. Det er en rigtig god løsning, der heller ikke er alt for dyr.

Giclée print - det bedste af det bedste

Så hvad gør du så, hvis du vil have det bedste af det bedste? Så skal du finde dig en trykker, som kan lave Giclée print!
Det er en særlig måde at printe på, som kræver en speciel maskine, der bruger flere farver end en normal printer. Der er en masse teknik bag, men det vigtigste for dig at vide er, at dine billeder bliver printet med pigmentbaseret blæk, der giver en lysægte og altså bedre farvegengivelse og et langt større farverum end et almindeligt tryk.
Desuden er Giclée tryk lavet, så farverne er garanteret at holde i 100 år, og 200 år hvis der er tale om sort/hvid tryk. 

Det er dyrt men pengene værd

Ja, vi går fra ca. 200 kr. for et print hos fotohandleren til 1000 kr. hos en trykker, der har specialiseret sig i kunsttryk. Men er du vimmer en kvalitetsforskel! Og så er der utroligt mange muligheder for valg af papir, som kan ændre hele udtrykket i billedet. Selv får jeg trykt på papir med tekstur, så der i selve papiret er en savsmuldslignende overflade, hvilket gør sig rigtig godt til mine maleriske kunstfotos.

Det kræver lidt is i maven at sende sine billeder afsted til en trykker til den pris, i hvertfald første gang. Men hvis du er seriøs omkring at appellere til kunstsamlere og rent faktisk vil tjene en smule penge på din fotokunst, så er giclée tryk investeringen værd. Når du kommer op i den kvalitet, kan du også tillade dig at tage flere penge for din kunst.

Hvis du er seriøs omkring at appellere til kunstsamlere og rent faktisk vil tjene en smule penge på din fotokunst, så er giclée tryk investeringen værd.

Derfor skal du lave limited editions af din fotokunst

Når du bevæger dig ud i fotokunstens verden, vil du støde på udtrykket limited edition, eller på dansk “nummereret oplag”.

Hvis et billede er en del af en limited edition på 10, betyder det at der kun findes f.eks. 10 tryk af netop det billede i netop den størrelse.
Er kunstværket nummer 3/10, så er billedet det tredje billede printede ud af de ti.

Samlere er glade for limited editions, da de ofte går efter at få et unikum på væggen. Men som fotokunstnere kan vi i princippet trykke uendeligt mange billeder fra den digitale original. Derfor er vi nødt til at begrænse, hvor mange vi trykker, for at holde prisen og interessen oppe. Jo større edition, jo mindre er hvert enkelt billede værd.

Du må aldrig printe for mange af en limited edition!

Det betyder altså, at hvis du har et billede i for eksempel 50×50, så sætter du en grænse på hvor mange du trykker af netop den størrelse. Hvis du laver en limited edition på 10, så må du kun printe de 10. Nogensinde. For altid. Ellers gør du dig selv meget utroværdig, så samlere ikke vil røre din kunst med en ildtang.

Men det er nemt at undgå – du skal bare holde dig indenfor de editions, som du selv har sat.
Dog kan du lave limited editions i forskellige størrelser af det samme billede. Men jo flere størrelser du tilbyder, jo mindre kan du sælge det enkelte billede for, da der så vil være flere billeder i omløb.

Hvis du laver en limited edition på 10, så må du kun printe de 10. Nogensinde. For altid!

Konklusion

Nu bør du sidde med en større forståelse for, hvad fotokunst er. Hvis du stadig føler dig forvirret, er det forhåbentlig på et højere plan. Og så har du nok fået en ide om, hvad du skal ud at undersøge nærmere.

Du har lært om de forskellige fotogenrer. Både hvilke der er gode og knap så gode til fotokunst. Og så har du fået en række hjælpespørgsmål til at finde din vision.
Desuden bør du være i stand til at udvælge en række virkemidler, som du vil bruge i dit næste billede, og du har også snuset lidt til fotomanipulation. Så nu kan du tage en beslutning om, hvor på skalaen dine egne billeder skal ligge.

Til slut har du fået et indblik i, hvordan du printer din kunst. Og så har vi kigget på limited editions. 

Med al den information i ryggen, vil jeg skubbe dig ud af reden. Nu skal du finde dine egne vinger og kaste dig ud i at skabe din egen spændende fotokunst.

Hvis du kunne lide blogindlægget, kan du nemt dele det herunder!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Hent min checkliste med alt du skal huske, når du printer dine billeder!

Den koster kun din email, og så kommer du med på mit nyhedsbrev, som er det helt rette sted at være, hvis du vil have tips og tricks til din kunst pakket ind i gode historier, selvuhøjtidelighed og kaffehygge!
gave til dig

Leave a Reply

I blogindlægget vil du finde:

I blogindlægget vil du finde: